Connect with us

Open Source

Åbne standarder og softwareudvikling

kode

Når du går ned og køber en elpære i det lokale supermarked, så tænker du måske ikke over, hvordan pæren kan passe ind i lamperne i dit hjem. Og det er uanset, hvor lamperne kommer fra, hvem der har lavet dem, og hvad de kan.

For når det kommer til disse produkter, så arbejder man her med ”åbne standarder”. Og det betyder, at alle kan være med til at designe og kommercialisere produkter, som bruger standarderne.

Men hvad er åbne standarder helt præcist – og hvorfor er det, at de er så vigtige for moderne softwareudvikling?

Åbne standarder og open source – hvad er forskellen?

På engelsk kaldes ”åbne standarder” for ”open standards”, så det er da klart, at man ville kunne forveksle åbne standarder og open source. Men der er faktisk en forskel!

Open source beskriver en form for software. Det er software, hvor koden er frit tilgængelig, altså kilden til softwaren kan tilgås af alle. Samtidig må man også gerne modificere i softwaren og koden, som man har lyst til.

Åbne standarder har mere at gøre med det fundament, som softwaren er udviklet på. Åbne standarder er noget, som bruges til forskellige dele af din software.

Her kan man lave en parallel til eksemplet med elpærerne. For fatninger og lignende er åbne standarder. De kan bruges af alle, og er frit tilgængelige, og når de bruges således, så kan man altså bruge teknologien forskellige steder – det samme gælder for software.

Man bliver ikke fanget af specifikke udbydere

Når man vælger at udvikle software med bestemte protokoller, så er der nogle gange mennesker, der ejer de protokoller på en eller anden vis. Kort sagt, så betyder det, at du skal i kontakt med disse mennesker for rent faktisk at må bruge protokollen eller funktionen.

Åbne standarder eksisterer netop for at stoppe dette. Siden de åbne standarder er frit tilgængelige for alle, så er det alle softwareudviklere, som kan bruge dem. Det betyder altså, at man ikke skal være bundet til en bestemt implementering eller en bestemt udbyder.

Og dette betyder også, at der ikke direkte er nogle udbydere, som kan spænde ben for udviklingen. I stedet er det meget mere markedsdrevet. Markedet er altså med til at bestemme, hvilken software er bedst – for vi arbejder alle under samme standard.

Applikationer er lettere at flytte rundt på

Som softwareudvikler har du sikkert prøvet det før – man vil gerne flytte én applikation hen til en anden platform fra den, som man har nu. Hvad end vi snakker API’er eller nye sikkerhedsprotokoller, så er det nogle gange nødvendigt at lave denne portering.

Men hvad gør man så? Jo, der skal faktisk ikke så meget til. For med de åbne standarder, så vil du let kunne flytte alting. Når softwaren, som du flytter, og platformene, både den du har nu og den tidligere brugte, alle er udviklet under samme rammer, så er det lige pludseligt meget nemmere at flytte rundt på dem.

Igen kan man sammenligne det med elpærerne. Hvis du går ud og vil erstatte din spisebordslampe med en ny og federe model, så behøver du ikke gå ud og finde en ny pære. Du kan sætte den samme i igen, og der vil stadig være lys!

Selve softwareudviklingen bliver mere strømlinet

Snakker vi softwareudvikling, så snakker vi ikke om en lige proces. Den er kringlet, og der er en hel masse forskellige ting, som skal holdes i mente, når man arbejder her. Derfor kunne det da være rart, hvis man kunne strømline projekterne.

Her er de åbne standarder igen vores redningsmænd! Forestil dig eksempelvis, at du skal bygge en hjemmeside. Er det så ikke rart, at du netop ikke skal starte med at finde ud af, hvordan hjemmesiden, routeren, browseren og serveren skal kommunikere på kryds og tværs? Det er fordi, at de er underlagt åbne standarder. De er udviklet under samme tag, og derfor, så er kommunikationen allerede klaret.

Derfor er der altså ikke nogen, der behøver lige nye kommunikations- eller sikkerhedsprotokoller, fordi vi har de åbne standarder. Alle kan bruge dem, og man kan derfor udvikle software, der faktisk er nytænkende og innovativt.

Filerne kan bruges igen

I nogle situationer, så vil en filtype være udbudt af én aktør. Det betyder altså, at den filtype ikke rigtigt kan bruges i andre øjemed, fordi udbyderen er den eneste, som har softwaren, der kan håndtere den.

Men forestil dig nu, at du skal skifte software, og at du skal bruge nye programmer. Hvad gør du så med alle disse filer? Hvordan tilgår du dem så?

Åbne standarder er med til at sørge for, at dette aldrig bliver et problem. Når man laver filtyper, som bliver gjort til åbne standarder, så betyder det, at programmer underlagt disse åbne standarder, kan bruge filtypen. Derfor kan du stadig åbne, behandle eller konvertere data i filen.

Dermed skal du ikke bekymre dig om, hvad der sker, når du skal skifte system eller platform. Med åbne standarder, så kan du få dine filer med igen, og du kan stadig tilgå alt i dem.

Åbne standarder – nærmest nødvendige for softwareudvikling

Forhåbentligt har de ovenstående 4 grunde vist, at softwareudvikling nyder utroligt godt af det faktum, at vi har åbne standarder.

For vi kunne godt leve i en verden uden de åbne standarder. Så ville alting være meget afhængigt af specifikke udbydere, monopoler ville blive skabt, og der ville ikke kunne udvikles software, som kan bruges på kryds og tværs.

Men de åbne standarder tillader netop, at vi har en anden verden indenfor software. For dem, som udvikler er det godt, fordi man kan fokusere arbejdet på de vigtigere ting. For forbrugeren er det godt, fordi man ikke bliver låst fast, og fordi man får løsninger, der kan udvikles billigere.

Kort sagt, så er åbne standarder nærmest en nødvendighed, når det kommer til moderne softwareudvikling!

Open Source

WordPress er verdens mest populære open source CMS

wordpress

Skal du inden for den nærmeste fremtid kreere en ny hjemmeside til din virksomhed, og er du i tvivl om, hvad du skal du vælge? Så bør du virkelig overveje at tage et kig på WordPress hjemmesider! Her vil du nemlig blive mødt af en verden af forskellige muligheder og et lækkert design, og WordPress hjemmesider er tilmed rigtig lette at administrere og få op at køre. På denne måde er der altså en hel del fordele, der taler for, at det er WordPress, du skal vælge til din næste hjemmeside. Alle fordelene er højst sandsynligt også med til at gøre, at WordPress rent faktisk er verdens mest populære open source CMS, og hvis du vælger at prøve kræfter med WordPress, vil du helt klart kunne forstå hvorfor!

Læs med i denne artikel, hvis du er interesseret i at høre meget mere om, hvorfor WordPress er verdens mest populære open source CMS, og i den forbindelse om alle grundene til, at du bør overveje at bruge siden til næste gang, du skal have ordnet en hjemmeside!

Vælg WordPress næste gang, du skal lave en ny hjemmeside

Med WordPress hjemmesider kan du være sikker, at du ender ud med et rigtig godt slutresultat. Når man skal designe en ny hjemmeside, kan det for eksempel være, at der er tale om, at du skal designe en hjemmeside for at du på denne side vil kunne sælge en bestemt vare. Det er derfor på denne måde meget nødvendigt, at du ender ud med en flot og lettilgængelig hjemmeside, der er nem og overskuelig for brugeren at finde rundt på, men hvor der samtidig er tale om et lækkert design, der kan lokke købere eller læsere til. Alt dette vil være muligt at opnå med WordPress, eftersom du her kan designe flotte hjemmesider, der vil kunne hjælpe dig med til at få langt flere læsere eller købere til din hjemmeside.

Det kan nemlig også være, at du ønsker at drive en blog, hvor du skal have læsere til at klikke sig ind på din side for at læse videre, og her er det i høj grad også helt nødvendigt, at din blog har et flot design. Det er nemlig især på denne måde, at du kan lokke nye læsere til, der bliver draget af at kigge mere på din blog.

WordPress giver dig et hav af muligheder, når det kommer til at kreere hjemmesider

Når du skal skabe en ny hjemmeside, har du højst sandsynligt en del forestillinger omkring, hvordan denne side skal se ud. Og med WordPress vil det være let for dig at få adgang til et hav af forskellige muligheder, så du kan finde frem til lige netop dét design, du drømmer om.

Populariteten skyldes muligvis, at WordPress er let og tilgængeligt at gå til

WordPress hjemmesider er netop verdens mest populære open source CMS, og dette kan skyldes, at hjemmesiderne er meget enkle og lette at gå til. På denne måde vil det altså være forholdsvis nemt for dig at skabe en god hjemmeside med et flot layout.

Fortsæt med at læse

Mobil

Open Source Apps til Android-telefoner

android

Rigtig mange mennesker er vilde med Open Source. Det er også en meget sympatisk måde at lave ting til internettet på. Det er en meget unik måde at opfatte internettet og de ting, som er tilgængelige. Hvor mange firmaer laver lukkede applikationer og programmer er der mange der går helt imod dette. Der er nogle, som laver applikationer, som kun kan bruges og downloades hvis man har et helt særligt styresystem og et særligt device. Der er dog også dem, som er mere open source-orienterede. De laver ting, som de lader ligge frit på internettet. Det betyder, at folk kan bruge dem som de vil. Ønsker man at udvikle disse ting kan man for eksempel frit gøre det. Det kan betyde meget for det community der bliver skabt omkring en ting. Læs mere her om de applikationer du kan finde.

Tip: Besøg mobilabonnementerne.dk

Få styr på vejene med open source app

Rigtig mange har telefoner, som er baseret på Android. Det man kan sige om android er, at det er et styresystem. Det betyder, at det er det system, som man bruger til at navigere rundt i sin mobil med. Alle knapper, lyde og lignende er alt sammen noget der har med styresystemet at gøre. Selve navnet, styresystem, siger faktisk det hele. Det er nemlig det system, som styrer hele din telefon, computer, tablet eller hvad du nu bruger for et device.

Der findes mange forskellige apps du kan downloade til din Android telefon. Det skyldes, at der faktisk er mange der lægger gode og brugbare apps ud til dig der har en Android telefon. Hvis disse apps er open source betyder det, at du frit kan bruge dem lige som du vil. Det betyder også, at du altid kan finde en god app til lige hvad du har brug for. Rigtig mange mennesker har for eksempel brug for at kunne finde rundt på vejene. Der findes mange gode applikationer du kan bruge til at finde vej. Det gør der uanset hvilken form for smartphone du har. Faktisk er en af de mest populære apps du kan finde derude netop en app, der kan hjælpe dig med at finde vej. Pludseligt slipper folk i hele verden for at fare vild og bruge tid på dette. Det har revolutioneret verden og du finder både open source-applikationer og apps du skal betale for.

Hør musik med open source app

En af de ting, som mange mennesker der udvikler open source synes er, at du skal kunne høre musik. En god sang eller en god kunstner kan være som balsam for sjælen. Det betyder, at det er noget, som kommer os alle sammen til gode. Der findes forskellige musik apps, som du skal betale for. Disse penge giver penge til de kunstnere der afspilles i app’en. Der findes dog også en helt anden tilgang til at høre musik. Vælger du en open souce løsning kan du finde en app, hvor musikere lægger deres musik op selv. De ved udemærket godt, at de ikke får penge for det. De gør det enten for at blive kendte eller for at folk skal lære dem at kende.

Måske synes de selv, at deres musik er så godt, at alle bør lære det at kende. Er det tilfældet kan du være sikker på, at det kan betale sig at lægge sin musik ud frit tilgængeligt ved hjælp af en open source app.

Søg på internettet med open source applikation

Noget af det man har brug for når man har en smartphone er at søge forskellige ting frem på internettet. Der er altid nogle ting man skal slå op eller nogle ting man kan blive klogere på. Disse ting kan man med stor sandsynlighed finde på nettet. Er du typen der er vild med open source kan du finde en applikation du kan bruge til netop dette formål. Du kan nemlig sagtens finde en applikation, som du kan bruge til at søge på internettet med.

Det er en form for browser og det er noget, som du selv kan udvikle hvis du vil. Pointen med open source er nemlig, at du kan tilføje features hvis du vil. Det er en demokratisk måde at se internettet på da man på den måde viser hvordan alle ting bør være tilgængelige for alle.

Fortsæt med at læse

Open Source

Open Office – et gratis alternativ til Microsoft Office

open-office

Når det kommer til programmer man bruger på sin computer er det ikke sikkert, at man tager stilling til hvilket ikon man klikker på. Man vænner sig måske til at bruge forskellige programmer, som man bliver ved med at bruge. Det kan være, at det er noget, som man slet ikke tænker over, men blot begynder på. Man bør dog altid overveje meget grundigt hvilke programmer man bruger. For det kan sagtens være, at man bruger et program, som pludseligt begynder at koste noget. Måske får man blot en gratis prøveperiode. Dernæst bliver det dyrt at bruge programmet. Derfor er det en ide konstant at tænke over hvilke programmer man bruger. Det kan for eksempel være, at et program som Open Office er lige så godt som Microsoft Office. Det er endda gratis og dermed bedre på den måde.

Open Office kan stort set det samme

Noget af det, som du vil finde ud af hvis du bruger Open Office er, at det kan stort set det samme som Microsoft Office. Det er et tekstbehandlingsprogram på lige fod med det klassiske. Du kan skrive tekst herinde og så kan du behandle denne tekst på forskellige måder. Du kan blandt andet lave bogstaver og hele sætninger med fed skrift. Ønsker du at gøre tekst kursiv eller understreget er det også noget af det du kan. Ønsker du at lave store bogstaver er det meget nemt i et program som Open Office. Også hvis du ønsker at have en tekst i en helt anden farve kan du gøre det når du bruger dette program.

Der er også mange der kan lide at formatere deres tekst på en særlig måde. Det kan være, at du ønsker, at der både skal være normal tekst og overskrifter. Det kan du sagtens gøre i Open Office. Der er faktisk forskellige typer af overskrifter du kan bruge. Dermed kan du være sikker på, at du kan gøre det meste. Ønsker du at lave noget af teksten i dit dokument til et link er det noget du nemt kan gøre. Det kan du både gøre ved hjælp af en genvej og en knap. Uanset hvad du gør er der genveje for det meste.

Genvejene i de to programmer er ens

Bruger du meget tekstbehandling vil du vide hvor vigtigt det er at kunne bruge de rette genvejstaster. Det kan være meget vigtigt i forhold til hastighed. Jo flere genveje du kan, jo hurtigere kan du skrive. Er du ikke vant til genveje kan det betale sig at lære dem at kende. En god ting ved at begynde at bruge Open Office er, at det er stort set de samme genveje som det er i Microsoft Word. Det er klart, at nogle af de menupunkter du skal bruge ikke er til at finde de samme steder.

Det vil dog aldrig tage mere end en time før du er rigtig godt i gang. En time i Open Office vil gøre, at du kan de fleste funktioner der er. Det kan gøre, at du hurtigt kan begynde at lave gode, interessante og kloge dokumenter.

Hav styr på filnavne i Open Office

Har du tidligere brugt Microsoft Office så som Word vil du vide, at der er nogle helt særlige efternavne man giver de dokumenter der bliver lavet. Hvis du laver et dokument i et tekstbehandlingsprogram har det formentligt heddet doc eller docx til efternavn. Det er nogle efternavne du ikke kan bruge i Open Office.

Der er nemlig nogle helt andre filtyper i dette program. Det er noget du hurtigt vænner dig til. Brug noget tid på at find ud af hvilke typer af efternavne man bruger i dette program. Ønsker du at være på den sikre side kan du altid konvertere et dokument til en tekstfil. Det er nemlig en type af fil, der kan aflæses alle steder. Det er dog også en fil, hvor det ikke er muligt at lave så meget formatering.

Nyd at have et gratis tekstbehandlingsprogram

En af de store fordele ved netop Open Office er, at det er gratis. Rigtig mange får også Microsoft Office gratis. Det kan være, at de gør det fra en lærerinstitution eller lignende. Der er dog også mange, som ikke får det gratis og derfor er nødt til at købe det. Så finder man ud af hvor mange penge det koster. De fleste der finder ud af dette vil i stedet finde et open source program de kan downloade i stedet.

Det gode er, at Open Office er helt gratis. Mærkeligt nok er der mange der slet ikke har hørt om dette program. De bliver overraskede når de finder ud af, at det findes. Det skyldes især, at Microsoft gør hvad de kan for at gøre Word mere udbredt. For jo mere udbredt deres program er, jo mere afhængig bliver folk af netop dette program.

Fortsæt med at læse

Trending

Copyright © 2019 OSL.dk

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk