Mange ved ikke, hvad EU-regulativet General Data Protection Regulation (GDPR) er. Vi vil tage et kig på, hvad GDPR er, og hvordan det vil påvirke dig.
De færreste ved, hvad GDPR er. Det trådte i kraft 25. maj 2018 og blev lavet to år tidligere i Bruxelles. Det er lavet med det formål at forsvare ens data, når man surfer på nettet. Vi vil her komme yderligere ind på, hvad GDPR er.
Regler for, hvad man kan med sin data
General Data Protection Regulation (GDPR) er EU, som har reguleret på, hvad man kan med sin data på nettet. Der er mange virksomheder, der bruger ens data på nettet til at markedsføre efter, men EU har lavet reglementer, der gør, at de ikke kan blive misbrugt. Der er i forvejen strenge regler på området, som alle er blevet indført af EU.
GDPR giver dig som bruger af internettet mere magt og kontrol over, hvad de store virksomheder må med din data. GDPR sikrer, at du selv kan regulere, hvordan din data bliver brugt. GDPR tvinger virksomheder til at komme med en forklaring på alt det, de gør med ens data.
Påvirker også uden for EU
Selvom GDPR er noget, der bliver holdt inden for EU, påvirker det også markeder uden for Europa. Det værende i Nordamerika, Sydamerika, Afrika, Asien eller Oceanien. Det skyldes, at GDPR gør, at blandt andet universiteter og firmaer uden for Europa skal gentænke, hvordan de vil brande sig i Europa som følge af GDPR-reglerne. Det er nemlig ikke sikkert, at de metoder, de brugte til at markedsføre, før GDPR kom ind i billedet, er lovlige i dag. Derfor skal mange store virksomheder genoverveje deres måde at køre deres markedsføringssetup i Danmark og resten af EU. Virksomheder, der blandt andet er blevet påvirket af GDPR, er Google og YouTube. De har skullet sørge for, at brugerne er beskyttede af EU-regulativerne.
Youtube var ude at kommentere for et år siden, at man altid gjorde sit bedste for at følge regionale internetregler. Dette gælder selvfølgelig også inden for EU.
Uden for EU er der mange virksomheder, som bruger EU-borgeres data.
Hvorfor indførte man GPDR?
Det gjorde man, fordi de gamle regler var skrevet, før smartphonen var en del af internetmarkedet. Smartphonen indsamler nemlig en masse data, der er stærkt fortrolige for virksomheder som Google, Facebook, Twitter, Instagram og YouTube. GDPR går ind og regulerer, hvad de store virksomheder må bruge ens data til – det kan være bankdetaljer, billeder, opslag på sociale medier og e-mailadresse.
GDPR skal i udgangspunktet være mere transparent og give den enkelte person mulighed for at finde ud af, hvad ens data bruges til, og hvordan de vil bruge det.
Hvad betragtes som personlige data under GDPR?
Enhver form for data, der kan identificere, hvem du er, falder ind under GDPR. Det kan være navn, telefonnummer, IP- eller lokationsdata, brugernavne med mere. Der er også information om ens seksuelle præferencer, politiske holdninger og helbredsdata.
Hvordan vil GDPR påvirke den enkelte?
En af måderne, hvorpå det sker, er ved, at man skal godkende, at virksomheder bruger ens data. Du har formentlig oplevet det før, at du lige skal markere, at det er okay, at en hjemmeside indsamler din data. Virksomheder skal bruge simpelt sprog til at informere om, hvad man indsamler ens data til.
Hvordan straffes virksomheder, der ikke bruger GDPR?
Man kan få en bøde på helt op til 20 millioner euro eller 4 % af ens omsætning på årlig basis. Det bliver det beløb, der er størst, man skal betale. Så hvis man er en mellemstor virksomhed, skal man af med 150 millioner kroner for ikke at overholde GDPR.